Hvad er ansigtszoneterapi?
Zoneterapi i ansigtet, også kaldet ansigts refleksterapi, er en nyere og meget blid behandlingsform, hvor der arbejdes med hele kroppens reflekszoner i ansigtet via centralnervesystemet. Det er en terapeutisk metode, hvor der fokuseres på årsagen til, at kroppen viser symptomer på psykisk ubalance og fysisk ubalance. Kroppen behandles og kommer i balance ved manuel stimulation på forskellige punkter på hudoverfladen i ansigtet og hovedbunden. Behandlingen afsluttes med en lymfedrænage, som hjælper affaldsstofferne på vej ud af kroppen. Hvis du har lyst, kan du kombinere ansigtszoneterapi med fodzoneterapi.
Hvordan føles ansigtszoneterapi?
Behandlingsformen opleves som meget rar og behagelig, fordi det virker utrolig afslappende og beroligende.
Mange oplever at være så afslappet, at de forklarer følelsen af ”at svæve” og være lige på grænsen til at falde i søvn under denne form for behandling. Det er dyb afslapning og meditativt at opleve ansigtszoneterapi.
Hvad hjælper ansigtszoneterapi på?
Hormonelle ubalancer
Hovedpine
Migræne
Neurologiske ubalancer
Uren hud
Angst
Psykiske ubalancer
Fordøjelsesproblemer
Søvnproblematikker
Følelsen af stress
Trigeminusneuralgi
Ved stærke, stikkende og skarpe smerter i ansigtet ved eksempelvis tandbørstning, berøring og/eller kulde i ansigtet, er ansigtszoneterapi en blid behandlingsmetode, som kan være med til at afhjælpe symptomerne på trigeminusneuralgi.
Hvem har effekt af ansigtszoneterapi?
Babyer, børn, unge og voksne. Alle i alle aldre har gavn af ansigtszoneterapi. Det er meget afslappende og har en beroligende effekt på et uroligt sind.
Har dit barn tankemylder og svært ved at finde ro? Her vil jeg blandt andet anbefale ansigtszoneterapi, fordi det skaber et rum for ro. Derudover skaber behandlingen en tilstand, hvor kroppen er i dyb afslapning.
Velvære og selvomsorg ved ansigtszoneterapi
Du behøver ikke at have symptomer eller et specifikt problem for at få ansigtszoneterapi hos mig. Årsagerne til, at du henvender dig, kan være mange, og du er velkommen uanset, om det er afslapning, velvære, problemløsende eller problemforebyggende for dig. Eller for dit barn. Det er sjældent, at kroppen er fuldstændig i balance, hvorfor ansigtszoneterapi altid vil have gavnlig effekt på vores krop og sind.
Hvordan foregår det første møde med mig?
Hvis det er første gang, du skal besøge mig i Stavtrup (Aarhus), kan det være rart at vide, hvordan en behandling foregår. Nedenfor kan du danne dig et overblik over, hvordan en konsultation med ansigtszoneterapi foregår.
Hvis du er i tvivl om noget, er du mere end velkommen til at kontakte mig (tlf.: 26 28 17 33).
Opstartssamtale
Vi har en opstartssamtale, hvor du deler dét, som du har lyst til at dele. Jeg fører journal, hvor jeg noterer, hvad du ønsker hjælp til.
Behandling
Du ligger og slapper af og får ansigtszoneterapi, som passer til lige netop dig. Eventuelt kombineret med zoneterapi.
Afslutning
Afslutningsvis kommer du ned fra briksen og får et glas vand, så affaldsstofferne har de bedste betingelser for at forlade kroppen.
Videre aftale
Vi evaluerer på behandlingen og laver en plan for et videre forløb, hvis du ønsker at komme igen.