Trygzone-logo

Nyheder

Leder du efter inspiration? Søg blandt artikler på sitet for holistiske tips og information om zoneterapi.

Seneste artikler

Følg mig på:

instagram
Image Alt

Zoneterapi fertilitet

Få hjælp til uønsket barnløshed

Fertilitet - Zoneterapi til kvinder og mænd

Uønsket barnløshed?

Det kan være en lang og opslidende proces at være ufrivillig barnløs. Dette gælder både for kvinder og mænd, der ønsker et barn. Det kræver meget tålmodighed og mange timer med frustration og uvished at være i ufrivillig barnløshed.
Når beslutningen er taget om at blive gravid, kan det være noget af en rutsjebanetur, som man har begivet sig ud på, hvis graviteten ikke viser sig. Der er håb, skuffelser, lykkelige øjeblikke og øjeblikke, som kan trække tænder ud. Der skal ikke herske tvivl om, at kroppen og psyken er udsat for en belastning i forbindelse med uønsket barnløshed. Derfor anbefaler jeg zoneterapi til både mænd og kvinder. Du/I kan være i et fertilitetsforløb, når I kommer til zoneterapi, men det kan også være, at du/I ikke er i et fertilitetsforløb. Måske ønskes du/I forebyggende behandling? Måske har du et ønske om, at du gerne vil gøre din krop klar til graviditet? Uanset hvad er du/I velkomne til at få zoneterapi hos mig. Kontakt mig gerne, hvis du/I har uafklarede spørgmål omkring ufrivillig barnløshed og zoneterapi.

Barnløshed - Zoneterapi styrker fertiliteten

Hjælper zoneterapi på barnløshed?

Zoneterapi er en naturlig, optimal og blid måde at hjælpe kroppen til en graviditet hos kvinden. Udover at styrke fertiliteten hos kvinden, styrker zoneterapi også fertiliteten hos manden. Begge parter har stor gavn af zoneterapi i forbindelse med ufrivillig barnløshed og fertilitetsproblemer. Jeg tilbyder zoneterapi til jer som par, til dig som kvinde og til dig som mand.
Nedenfor uddybes, hvordan zoneterapi kan hjælpe på uønsket barnløshed.

Uønsket barnløshed? Zoneterapi kan skabe balance i kvindekroppen

Zoneterapi til kvinden

Zoneterapi styrker din krops evne til at tage imod en graviditet samt at kunne holde på barnet. Er din krop og dit sind i ro er den mere modtagelig over for en graviditet. Det er denne ro, som zoneterapi blandt andet kan være med til skabe hos dig.
Ønsker du at få hjælp til ufrivillig barnløshed planlægger vi sammen, hvornår du skal komme til en zoneterapibehandling hos mig. Vi har en opstartssamtale, hvor vi sammen planlægger tiderne ud fra din cyklus, så dine chancer for graviditet er størst mulige.

Er du i fertilitetsbehandling?

Zoneterapi er et godt supplement til fertilitetsbehandling, da behandlingen hjælper din krop med at genskabe og vedligeholde balance. Eksempelvis din hormonelle balance.

Mandens fertilitet styrkes ved zoneterapi

Zoneterapi til manden

Zoneterapi styrker energien i dit bækkenområde og underliv. Der vil ved zoneterapi dannes sunde, optimale, nyttige og brugbare sædceller. Dette sker ved hjælp af trykpåvirkning på føddernes reflekszoner til de organer og det væv, der beskæftiger sig med fertilitet.

Zoneterapi virker beroligende, skaber balance og virker afslappende

Hvorfor kan zoneterapi hjælpe på barnløshed?

Zoneterapi styrker og giver energi til bækkenområdet, hormonsystemet og underlivet. Behandlingen med zoneterapi virker afstressende, afslappende og giver fornyet energi til krop og sind.
Derudover virker zoneterapi udrensende, således kroppen hjælpes af med affaldsstoffer, medicinrester og toksiner. Dette forøger chancen for graviditet, når kroppen ikke har unødvendige medicinrester i sig. I forbindelse med udrensning, anvender jeg blandt andet det zoneterapisystem, som hedder udrensningssystemet. Her har jeg ekstra fokus på leverens reflekszone for at sætte gang i udrensningsprocessen. Hos både mænd og kvinder styrkes og stabiliseres hormonbalancen og immunforsvaret ved en zoneterapibehandling.
Derudover styrker zoneterapi fertiliteten hos begge køn, da behandlingsformen skaber og stabiliserer energien i nyrerne, hvor livets energi er.

Zoneterapeut - Holistisk menneskesyn

Opstartssamtale om fertilitet og uønsket barnløshed

Når du kommer til zoneterapi, forholder vi os sammen til dig og den situation, som du befinder dig i. Jeg møder dig der, hvor du er, og vi har en samtale omkring dit fertilitetsforløb. Vi taler om din kost, kosttilskud og hvad du gør for at få dit ønskebarn. Jeg vejleder dig, og du bruger det, som du kan.
I forbindelse med fertilitet og ufrivillig barnløshed er det ofte kvinden, der er i fokus på. Jeg oplever, at mandens situation, psykiske påvirkning og oplevelse af fertilitetsproblemet glemmes, hvilket jeg gerne vil ændre på. Derfor tilbyder jeg hjælp og zoneterapibehandling til dig som mand for at imødekomme dig og dine behov i fertilitetsforløbet.