Trygzone-logo

Nyheder

Leder du efter inspiration? Søg blandt artikler på sitet for holistiske tips og information om zoneterapi.

Seneste artikler

Følg mig på:

instagram
Image Alt

Myofascieterapi

Kroppens dybe spændinger løsnes

Bindevævet får hele kroppen til at hænge sammen

Hvad er fascia?

Facia er kroppens bindevæv, der snor sig i alle retninger i et stort netværk. Det er overalt i hele kroppen og findes eksempelvis omkring muskler, knogler, organer, led og sener. Det findes i flere lag og forener kroppens muskler i lange kæder/baner. Bindevævet får kroppen til at hænge sammen og skal helst bevæges, så det ikke bliver “sejt” og uelastisk. Bliver det uelastisk og usmidigt omkring eksempelvis musklerne, kan dette medføre smerte og mindre bevægelighed. Mindre bevægelighed gør bindevævet mindre elastisk, hvilket kan resultere i mere smerte og endnu mindre bevægelighed. Dette kan gøre sig gældende i alle dele af kroppen og kan blive et mønster, som er svært at få brudt.

Kroppens spændinger løsnes

Hvad er myofascieterapi?

Myofascieterapi er en behandlingsform, hvor jeg arbejder manuelt på musklernes udspring og tilhæftninger for at smidig- og blødgøre det omkringliggende bindevæv. Når kroppen er ude for chok, sportsskade, ulykke, smerte eller anden form for skade, vil den gøre alt, hvad den kan for at passe på os. Den beskytter os ved at lave muskelsammentrækninger, som efterfølgende kan medføre dybe spændinger. Disse spændinger skal løsnes, så blod, næring, ilt og energi kan komme til muskelområdet og strømme frit. Dette gøres ved et blivende og vedvarende tryk på muskeltilhæftningen eller -udspringet.
I takt med din vejrtrækning arbejder jeg mig ned i fascievævet og løsner spændingen. Ved at løsne spændinger i bindevævet, vil musklen “føle sig fri” og få de mest optimale betingelser for at fungere. Dette har indflydelse på hele kroppen, da kroppens muskler hænger sammen ved hjælp af fascievæv.

Eksempel på myofascieterapi:

Da musklerne er omkranset af bindevæv, fascia, og hele kroppens bindevæv hænger sammen i kæder, betyder det, at bindevævet kan løsnes ved mavemusklerne og dermed afhjælpe knæproblemer, skinnebensbetændelse og spændinger i underlivet.

Hvordan føles myofascieterapi?

Under behandlingen arbejder jeg på at løsne bindevævet. Det kan tage kort tid at løsne, men det kan også tage flere minutter afhængigt af, hvor spændt fascia er.
Når jeg arbejder mig ned i det spændte væv, kan du opleve en prikkende fornemmelse ud i armen, nakken, benet eller et fjerde sted. Det kan også være en strømning af varme eller en form for summen. Dette er helt normalt og et tegn på, at spændingerne er ved at løsne sig. I takt med at bindevævet giver sig, vil disse fornemmelser aftage, og kroppen vil være afspændt. Du vil have en følelse af mere bevægelighed.

Balance i muskler, bindevæv og sind

Hvad hjælper myofascieterapi på?

Spændinger i kroppen efter chok, skade og traume
Utilpashed og uro i kroppen
Øreproblemer. Fx tinnitus
Balanceproblemer
Fordøjelsesproblemer
Migræne og hovedpine
Kæbespændinger
Smerter i fingre og fødder
Albuesmerter
Rygsmerter
Ischiassmerter
Smerte i hoften
Restless legs
Smerte og spænding i skulder
Knæsmerter
Ubevægelighed i nakken
Hælspore
Smerte i akillessene

Myofacsieterapi gør vores kroppe elastiske og smidige. Når vævet er smidigt og “blødt”, er der mindre risiko for ubalancer i kroppen. Ovenfor kan du se, hvad myofascieterapi eksempelvis kan hjælpe på. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere. 

Alle er velkomne - kroppens spændinger løsnes

Hvem har gavn af myofascieterapi?

Babyer, børn, unge og voksne. Alle i alle aldre har gavn af at få løsnet spændinger og bindevævet i kroppen ved hjælp af myofascieterapi for at få skabt balance. Det kan være, at du ubevidst går rundt og spænder op i kroppen? Måske har du ømme led eller ondt i kraniekanten? Spændinger findes i mange former. Du kan kombinere myofascieterapi med zoneterapi og få begge former for behandling.

Velvære og selvomsorg

 Årsagerne til, at du henvender dig, kan være mange, og du er velkommen uanset, om det er afslapning, velvære, problemløsende eller problemforebyggende for dig. Eller for dit barn. Det er sjældent, at kroppen er fuldstændig i balance, hvorfor myofascieterapi  altid vil have gavnlig effekt på vores krop og sind.

Myofascieterapi løsner kroppens spændinger

Hvordan foregår det første møde med mig?

Hvis det er første gang, du skal besøge mig, kan det være rart at vide, hvordan en behandling foregår. Nedenfor kan du danne dig et overblik over, hvordan en konsultation med myofascieterapi foregår.

Opstartssamtale

Vi har en opstartssamtale, hvor du deler dét, som du har lyst til at dele. Jeg fører journal, hvor jeg noterer, hvad du ønsker hjælp til.

Behandling

Du ligger og slapper af og får myofascieterapi, som passer til lige netop dig. Eventuelt kombineret med zoneterapi.

Afslutning

Afslutningsvis kommer du ned fra briksen og får et glas vand, så affaldsstofferne har de bedste betingelser for at forlade kroppen.

Videre aftale

Vi evaluerer på behandlingen og laver en plan for et videre forløb, hvis du ønsker at komme igen.